Hvad er terrorisme?

Terrorisme er en måde at skade en stat eller et samfund på. Terror er meget stærkt. Små grupper kan terrorisere en stor stat, som USA, der har meget magt. Som f.eks. 9/11. Terrorister går efter de svage i staten, som er uskyldige civile mennesker. Terrorister kæmper for noget bestemt, det kan f.eks. være noget politisk eller noget religiøst. Terror kan både begås af enkeltpersoner, grupper eller af kæmpestore netværk. Mange terrorgrupper i dag har forbindelser til de store netværk, fordi grupperne/netværket bliver meget stærkere af det. Store militære enheder vil have sværere ved at udrydde et netværk end en gruppe. Terrorisme har ikke noget med våbenene at gøre, men budskabet. Det er fx ikke terrorisme når rockerne i Danmark bruger bilbomber mod hinanden. Om man er frihedskæmper eller terrorist afhænger af øjnene der ser. F.eks. under 2. verdenskrig blev de danske frihedskæmpere anset for at være terrorister, men i slutningen af krigen, da man kunne se at Tyskland ville tabe krigen, begyndte man at se dem som frihedskæmpere. 

Terrorisme kan derfor defineres sådan:
"Terrorisme er brugen af - eller truslen om at bruge - vold mod personer eller ødelæggelse af bygningsværker med det formål at skræmme en regering eller organisation til at ændre kurs. Målet for terrorister er at opnå politiske, religiøse eller ideologiske forandringer."